Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Marolle Dec 2014
Julen har ramt os
direkte i vores korpus
og kontanter
jeg sidder bare her
og er ved at kaste op
over billedet
der er tegnet af julen

Lykke, varme, lys, gaver,
god mad, kærlighed
jeg kaster op
jeg sidder bare her
og har så meget
indebrændt ulykke  
nærmest afsky  

Har du slet ikke ondt?
Ondt i dit sind, hjerte
og samvittighed
jeg sidder bare her og savner
hvilket vidst er en-vejs-savn  
du har ikke svaret mig
i mange uger nu

*(Marolle)
Marolle Dec 2014
Jeg drejer min antikke globus
hvor skal turen gå hen?
Et sted fjernt, et sted opdigtet eller et sted i mit sind?
Et sted med kærlighed?
Et sted med fred?
Et sted med lykke?
Et sted med overskud?
Et sted uden savn?
Et sted uden tårer?
Min sjæl hungrer efter alle disse ting
Jeg ved godt jeg er elsket
og jeg ved godt jeg ikke er alene
det gør bare så fandens ondt
når livet er noget rod
og man føler det hele sejler
og bølgerne er lige så store
som på det åbne, kolde og dybe hav.
Derfor drejer jeg min globus og drømmer
og håber på bedre tider

*(Marolle)
AnnaStorm Dec 2014
Med blond hår som en kappe efter sig
Tramper med de små ben i store støvler
Uldtrøjen samler dråber og laver perler
På en ø i Danmark trasker mens det høvler

Tramper med de små ben i store støvler
Vinden deler lussinger ud og skriger skingert
Skriger for hende og kastes med tiden
Træhytter står banket op som kolde telte

Uldtrøjen samler dråber og laver perler
Læberne slår revner og bryder det røde lag
Bryder det med mere rødt som smeltet jern
Smadre isen med støvlen og går i land

På en ø i Danmark trasker mens det høvler
Rock'n Roll drøner i ørene og skriger med vinden
Op ad stien til en by i dybfrossen kuppel
For at stivne med de andre til al for hård musik
Marolle Dec 2014
Jeg kigger på månen
og ser den er fuld
Måske kigger du også?
Mine tanker er fulde
fulde af dengang
fulde af minder
fulde af beslutninger.
Beslutninger om
at jeg vil passe på mig selv
passe på mit hjerte
passe på mit helbred
passe på ikke at blive såret
Derfor, beskytter jeg mig
Derfor, lukker jeg alle ude
Derfor, lukker jeg mig inde

*(Marolle)
Jane Deer Oct 2014
København.
Jeg elsker dine lyse nætter.
Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys.
Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer  mine vinduer.
jeg sidder i et lyst mørke og tænker
det her er mit hjem
jeg vil aldrig hjem igen
Marolle Oct 2014
Når jeg tænker på dig
er det kun et spørgsmål om tid
før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt
og vandre til dine sko er slidt.

Derefter vil jeg give dig nye sko
og lade dig atter vandre.
For så længe jeg tænker på dig
ved jeg du stadig eksisterer.

For så længe du atter vandre
og ikke stikker af fra mine tanker
da kan jeg stadig leve og tro
at alt er godt fra min tanke-boble.

*(Marolle)
jd Sep 2014
Hvad er det dog
du leder efter
som du tror
du kan finde i mig
Har du søgt alle vegne
og er endt hos mig
Fik du et kald
der sagde
at det var jeg
som holdte nøglen
Eller er jeg blot det sidste sted
den kan være
andenrangs poet Sep 2014
jeg faldt (for dig)
en aften i december
lige ned i dine arme, faldt jeg
og luften føltes ikke længere
helt så kold.
vi så hinanden i øjnene
lidt for længe til at vi to
bare kunne være venner,
og jeg vidste
at du var den jeg skulle drikke
sød kaffe og plukke solsikker med.
men nu er jeg faldet over min kærlighed
og over mig selv og mit
sikkerhedsnet af dig er borte
jeg forstår ikke hvad det var
der var så forkert ved det jeg gjorde
så jeg er holdt op med at spørge
og renser desperat mit hjerte i sprit
for at det ikke skal blive betændt
men i mit indre brænder dog
et håb om at vi vil mødes igen
en aften i december
og vi vil se hinanden i øjnene
lidt for længe til det kan være forbi
og du vil falde (for mig) på ny

— The End —